DNA belaster brødre i drabssag
De to sigtede var mandag i retten i Glostrup for at få deres fængsling forlænget.
Under retsmødet kom det frem, at politiet har fundet dna fra den ene bror på en trøje, der var bundet stramt om den dræbtes brystkasse, mens dna fra den anden er fundet på offerets taske. Det skriver eb.dk.
Det var i tasken, at kvindens dankort befandt sig. Drabsmændene stak af med dankortet, og der blev efterfølgende hævet 14.000 kroner på kortet.
De to brødre nægter sig skyldige.
Det er tidligere kommet frem, at der er fundet en række smykker, som, politiet mener, stammer fra forskellige indbrud hos de to brødre.
Samtidig har politiet billeder fra overvågningskameraer ved de pengeautomater, hvor offerets dankort blev brugt.
Et familiemedlem til de to brødre bor på en sidevej til Nordfrontvej, hvor den 81-årige kvinde boede, da hun blev overmandet og dræbt.
Det kan være forklaringen på, at gerningsmændene udså sig netop hendes hus.
De to brødre fik varetægtsfængslingen forlænget med fire uger.
/ritzau/
Fundet af dna-spor belaster nu de to bulgarske brødre, der er mistænkt for drabet på en 81-årig kvinde i Herlev i december.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned