Nordsjællands Politi har tirsdag fået svar på en dna-prøve, som indgår i sagen mod Amagermanden, der i Københavns politikreds er sigtet for to drab og fire voldtægter.
Desværre for efterforskerne i Nordsjælland gav prøven ikke noget klart svar på, om Amagermanden stod bag en grov voldtægt i Vangede for fire år siden.
- Det har vist sig, at der ikke er dna-materiale nok i sagen til at skabe en fuldstændig profil, fortæller efterforskningsleder Henning Svendsen fra Nordsjællands Politi.
Dermed kan efterforskerne i Nordsjælland hverken få bestyrket mistanken mod Amagermanden eller udelukke ham som mistænkt i sagen, og det ærgrer Henning Svendsen.
- Det er klart, at vi godt ville have haft et entydigt svar, siger efterforskningslederen.
Mulighederne for at bidrage yderligere til sagen mod Amagermanden i forbindelse med voldtægten i Vangede er nu udtømt for Nordsjællands Politi.
- Nu bliver sagen overdraget til Københavns Politi, og så er det op til dem at tage stilling til det materiale, der er i sagen, siger Henning Svendsen.
Amagermanden er ikke sigtet for voldtægten i Vangede.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde