Østjyllands Politi har fundet gerningsmanden bag to voldtægter mod prostituerede kvinder på bordeller i Lystrup ved Århus og i Nordjylland.
Dna-spor på de to ofre viser sig at stamme fra en 28-årig mand, der mandag blev anholdt i Sønderjylland. Det vides endnu ikke, hvordan han stiller sig til sigtelsen.
Den 28-årige vil senere tirsdag blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om fængsling. Politiets anklager vil kræve lukkede døre, når sigtelserne er læst op, oplyser politikommissær Mogens Brøndum i Østjyllands Politi.
Politiet anholdt i sidste uge en anden mand og sigtede ham for voldtægten i Lystrup. Men umiddelbart før grundlovsforhøret fik nye oplysninger i denne mands favør politiet til at løslade ham. Denne anden mand er nu helt ude af billedet, siger politikommissæren.
Derimod sigtes den 28-årige ikke bare for voldtægten i Lystrup, men også en voldtægt dagen forinden på et nordjysk bordel.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde