Dobbelt knivstik på Amager: To mænd såret
To 23-årige mænd blev sent fredag aften ofre for knivstik på Amager i København.
Klokken 21.28 mødte en hårdt såret mand op på Amager Hospital med et dybt sår lige under kravebenet.
- Han bløder kraftigt og bliver bragt til Rigshospitalet. Men han er uden for livsfare, siger vagtchef fra Københavns Politi Jens Kristiansen, som ikke kender motivet bag overfaldet.
- Han vil ikke snakke om, hvad der er sket. Og der er ingen vidner eller noget som helst, så det bliver lidt op ad bakke, siger vagtchefen.
Politiet formoder, at offeret er blevet stukket ned på hjørnet af Parmagade og Kastrupvej.
Bedst som betjentene i hovedstaden troede, at de havde fået arbejdsro til at efterforske sagen, blev endnu en ung mand stukket ned på Amager.
- Han bliver ramt i låret ved Skottegården og er bragt til Amager Hospital, siger vagtchefen.
Også han er uden for livsfare, og politiet ved endnu ikke, hvad der ligger bag knivstikkeriet.
De to forskellige overfald skete inden for en halv time, men der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem de to forbrydelser, mener politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned