Dobbelthus brændt i nat

Foto: Lolland-Falster Brandvæsen, arkivfoto

Brand i dobbelthus i Virket i nat. Kun murene står mandag morgen tilbage.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et dobbelthus på Virketvej i Virket på det nordøstlige Falster blev natten til mandag raseret af en voldsom brand.

Politi og brandvæsen blev alarmeret klokken 01.37 af en nabo, som var blevet vækket af lyden af sprængende tagplader. Der var ingen hjemme i dobbelthuset, da branden brød ud. Den ene halvdel af huset er ifølge politiet ubeboet og til salg.

Årsagen til branden kendes endnu ikke, men ifølge vagtchefen var branden så voldsom, at kun murene stod tilbage, da brandvæsnet tidligt mandag morgen var færdige med slukningsarbejdet.

Ingen personer kom noget til ved branden.