Der er ikke skyggen af tvivl om, at fly til USA vil være forsinkede i en periode efter indførelsen af endnu et sikkerhedstjek. Det vurderer Hans Christian Stigaard, tidligere sikkerhedschef i Københavns Lufthavn Kastrup og nu rådgiver om flysikkerhed.
De amerikanske myndigheder har bedt alle luftfartsselskaber med afgange til USA om at skærpe sikkerheden, og i Københavns Lufthavn Kastrup betyder det et ekstra sikkerhedstjek af rejsende til USA ved gaten.
Forsinkelserne på afgange til USA kan lægges oven i en øget ventetid i lufthavnen, fordi luftfartsselskaberne vil opfordre passagererne til at møde tidligere op for at undgå forsinkelser.
Den første afgang til USA søndag blev for eksempel en halv time forsinket, selv om selskabet Continental opfordrer passagerer til at møde op i lufthavnen tre timer før afgang.
Københavns Lufthavn vil af sikkerhedsmæssige årsager ikke oplyse, hvad den ekstra kontrol indebærer. Men ifølge Hans Christian Stigaard kan det være en gentagelse af tjekket før transitområdet. Hvis en rejsende har modtaget noget i transitområdet, kan det så blive fundet ved gaten. Der kan dog også blive tale om kropsvisiteringer ved gaten, fortæller Stigaard:
- Hvis man vælger det, vil man kunne finde gift eller krudt, der er skjult på kroppen som i det aktuelle tilfælde. Det kan man ikke opdage ved hjælp af en metaldetektor, uddyber han med henvisning til et forsøg på terror fra USA, hvor en mand fredag antændte et pulver på et fly på vej mod Detroit.
Sagen har udløst den skærpede kontrol.
Ifølge Stigaard opretholder man generelt skærpede sikkerhedsforanstaltninger et halvt års tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker