Død af røgforgiftning på bosted

En beboer på et psykiatrisk bosted i Skanderborg er omkommet af røgforgiftning.

Alarmen om branden på Vestervang lød lidt før klokken 13 tirsdag, oplyser politiet.

Da brandfolkene trængte ind i mandens lejlighed på bostedet, fandt de ham liggende død på gulvet.

I lejligheden ulmede ilden, som formentlig skyldes cigaretrygning, lyder det fra vagtchefen i Sydøstjyllands Politi.

De øvrige mennesker på bostedet kunne kun fornemme en svag røgluft, og forklaringen er, at lejligheden er meget tæt.

Politiet ved ikke, om der var installeret en røgalarm i lejligheden.

Den omkomne er en mand i 40'erne.

/ritzau/

Mand i 40'erne er omkommet under ulmende brand i lejlighed i psykiatrisk bosted i Skanderborg.

Offentliggjort Sidst opdateret