Død kvinde fundet i sandkasse i Randers
Liget af en kvinde blev onsdag morgen fundet i et boligområde i Randers.
Kvinden blev fundet liggende livløs i en sandkasse med hovedet nedad, oplyser Østjyllands Politi, som hurtigt kom på stikkerne efter det ildevarslende fund og afspærrede hele området.
- Vi rykkede massivt med politi, kriminalteknikere og retsmedicinere for at få overblik over sagen, fortæller politikommissær Mogens Brøndum til Ritzau.
- Det, mener vi, at vi har fået nu: Den foreløbige konklusion på nuværende tidspunkt er, at der ikke er ydre tegn på, at der har fundet en kriminel handling sted, tilføjer han.
Liget skal nu obduceres, så politiet kan fastslå dødsårsagen.
- Vi afventer en obduktion af kvinden i morgen og ser, om den måske kan kaste nyt lys over sagen, siger Mogens Brøndum.
Onsdag aften havde politiet fået klarlagt kvindens identitet - hun var 37 år og boede i Randers.
Politiet fik anmeldelsen om den livløse kvinde kort før klokken 9 onsdag morgen. Hun blev fundet ved Skelvangsvej i Randers.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde