Død kvinde skal obduceres hurtigst muligt
Liget af kvinden, som torsdag blev fundet i en baghave ved et herberg i Gentofte, skal nu obduceres af retslægelige eksperter.
Først derefter kan politiet fastslå, hvorvidt hun er blevet slået ihjel - eller om der måske ligger en anden årsag bag hendes pludselige død.
- Omstændighederne giver anledning til at tro, at der er tale om en forbrydelse, fortæller efterforskningsleder Henning Svendsen til Ritzau.
- Men status lige nu er, at man ikke med sikkerhed kan konstatere dødsårsag og dødsmåde, og derfor bliver den afdøde kørt til Retsmedicinsk Institut med henblik på obduktion så hurtigt, at det overhovedet kan lade sig gøre, tilføjer han.
Det var betjente fra Nordsjællands Politi, der - i forbindelse med efterforskningen af sagen om en savnet kvinde - fandt kvindeliget i et hjørne af haven ved herberget på Jægersborg Allé.
Hun er endnu ikke endeligt identificeret, men politiet regner dog med, at der er tale om den kvinde, som man har ledt efter.
- Vi formoder, der er tale om en 35-årig kvinde, der har været savnet i en uges tid, siger Henning Svendsen.
Liget af kvinden, som blev fundet i et hjørne af haven, har tilsyneladende ligget der så længe, at det ikke umiddelbart er muligt med sikkerhed at konstatere, hvordan eller hvorfor hun mistede livet.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker