Død mand fundet på strand ved Kalundborg
Politiet arbejder på at identificere liget af en mand på omkring 60 år, der er fundet af en forbipasserende.
En mand er onsdag formiddag blevet fundet død på stranden ved Skipperlinjen på den sydlige side af Røsnæs ved Kalundborg.
Der er ikke tegn på vold, oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi.
- Der er tale om en mand på omkring de 60 år, der blev fundet død i vandkanten af en forbipasserende, siger vagtchefen.
Manden blev fundet død onsdag klokken 10.36, og politiet arbejder onsdag på at identificere liget.
Samtidig undersøges området omkring findestedet af politi med hunde for at se, om manden kan have efterladt noget, der kan hjælpe med identifikationen.
- Vi hører også gerne fra folk, der savner pårørende, siger vagtchefen.
Ifølge politiet er den døde mand iført almindeligt tøj, så der er formentlig ikke tale om en lystfisker.
Han var iført en sort skjorte med lyse tern og røde cowboybukser og havde tyndt, lysegråt hår. En ring er indgraveret "Silvia 13.12.94". På fødderne havde han sorte støvler.
Manden har ikke ligget i vandet i længere tid, oplyser politiet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned