Død mand i brændt kolonihavehus er identificeret
Politiet mener ikke, at brand i kolonihavehus var påsat. Men brandårsag er endnu ukendt.
Politiet har fredag fået identificeret den person, som torsdag blev fundet død efter en brand i et kolonihavehus torsdag, skriver Østjyllands Politi på Twitter.
Det var en 54-årig mand uden fast bopæl, der blev fundet død efter branden i kolonihavehus i Haveforeningen Risskov ved Aarhus.
Politiet modtog anmeldelsen om branden klokken 05.28 torsdag morgen.
Da branden blev slukket, fandt politiet liget af den 54-årige. Men i første omgang var hans identitet ukendt.
Den 54-årige havde ikke bopæl på adressen, skriver politiet, der ikke mener, at branden er påsat.
Politiet har været i kontakt med ejeren af huset, der ikke var hjemme, da branden brød ud.
Politiet skal nu efterforske, hvordan branden opstod.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker