Død person er nu identificeret
En hundelufter fandt den døde mand i strandkanten en tidlig morgen. Foto: Lars Hovgaard
Lars Hovgaard
Politiet har nu svaret på, hvem det var, som blev fundet død i strandkanten ved Bøtø.
Tidlig om morgen 8. august fandt en hundelufter en død person liggende i strandkanten lige syd for parkeringspladsen ved Bøtø.
Nu har politiet fundet frem til, at der er tale om en russisk sømand.
Sømanden er tilsyneladende faldet over bord fra et russisk indregistreret fragtskib, hvor han havde hyre.
Fragtskibet meldte om formiddagen 23. juli til myndighederne, at skibet var ud for Bornholm med kurs mod Riga. Men at man på skibet savnede et besætningsmedlem, som ikke var set siden skibet sejlede ud for Langeland aftenen før.
En større eftersøgning blev sat i værk, hvor militære fly fra Sverige og Tyskland samt to danske redningshelikoptere og civile skibe blev bedt om at holde udkig efter den savnede sømand.
I planlægningen af eftersøgningen indgik både det russiske skibs sejlrute og oplysninger om strømforholdene. Men eftersøgningen var forgæves.
Godt to uger senere bliver en død person fundet ved Bøtø.
Først i dag har lokalpolitiet ved samarbejde med udenlandske kollegaer fundet frem til, at det var den savnede russiske sømand, som blev fundet ved Bøtø.
- Både ligsyn og efterfølgende obduktion tyder på, at manden ikke har været udsat for noget kriminelt, oplyser lokalpolitiet i Nykøbing.
Det var fingeraftryk fra den afdøde sømand, som var afgørende for den endelige identifikation.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde