OPDATERET klokken 14.20: En død person blev fredag morgen fundet i Nakskov Indrefjord. Politi har afspærret område og foretager undersøgelser.
Marianne KnudsenMarianneKnudsen
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
Politiet blev alarmeret, og Lolland-Falster Brandvæsens beredskab blev sat til at bjærge personen.
Vicepolitiinspektør i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Søren Ravn-Nielsen, vil kun bekræfte, at en forbipasserende fredag morgen har opdaget en død person i Nakskov Indrefjord.
Søren Ravn ønsker ikke at oplyse, om der er tale om en mand eller kvinde, eller ung eller gammel:
- Vi har startet en kriminalteknisk undersøgelse for at undersøge, om der er foregået noget kriminelt. For det er vores eneste chance for at sikre spor - hvis der er tale om et kriminelt forhold, siger vicepolitiinspektør fra Sydsjælland og Lolland-Falsters politi Søren Ravn-Nielsen til Folketidende.
Vicepolitiinspektøren oplyser videre, at politiet i løbet af fredagen forventer at kunne oplyse mere.
Annonce
En ung mand har igennem et stykke tid været meldt forsvundet af sin mor. Han blev sidst set i Nakskov, men politiet har tidligere oplyst, at de mener, at han er “gået under jorden“ og skjuler sig for andre.
Politiet har afspærret dele af Nakskov Indrefjord, hvor den døde person blev fundet i en af kanalerne, der ligger tættest på Rødbyvej.
Liget er fortsat ikke bjærget, da politiet foretager kriminaltekniske undersøgelser på stedet. Der er derfor en del af politiets blå teknikervogne på stedet. - Det er ren rutine procedure ved sådanne hændelser, at vi foretager så mange undersøgelser af stedet som muligt, siger Søren Ravn-Nielsen, som fredag eftermiddag fortæller, at det fundne lig er i en sådan stand, at det endnu ikke har været muligt at identificere personen. Ej heller om det er en mand eller kvinde.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker