Politiets efterforskere mangler stadigvæk tekniske erklæringer fra obduktionen, før man endeligt kan fastslå, hvad den 52-årige Kim Willumsen døde af. Han blev fundet død i sit hjem for to måneder siden på Lucernevej i Nordlunde, men man har altså endnu ikke fastslået, hvad manden døde af.
Straks ved fundet af den døde stod det klart, at manden havde været udsat for barsk vold, og at det ikke var sket i hjemmet.
Sagen vakte opsigt, da vidner havde set den 52-årige køre på knallert fra Tårsvej i Nakskov hjem til sit hus, en strækning på 10 kilometer. Vel at mærke efter at han var blevet slået ned med en kølle i Nakskov.
En 31-årig mand er varetægtsfængslet for volden, men dødsårsagen er vigtig for den efterfølgende retslige afgørelse i sagen. Dødsårsagen er nemlig afgørende for, hvad man skal tiltale den 31-årige for. Men en tiltale for manddrab er usandsynlig, fordi Willumsen kørte fra stedet på knallert.
- Der er nogle vævsprøver, der skal dyrkes fra obduktionen, før vi har det endelige svar fra retsmedicinerne, siger lederen af efterforskningen, vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.
Bortset fra dødsårsagen er politiet ved at afslutte efterforskningen, hvor man mener at have styr på, hvad der er foregået i huset på Tårsvej.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker