Dødsbrand i Greve er påsat
En kvinde er død under en brand i en lejlighed i Greve fredag eftermiddag. Branden udviklede sig dramatisk, og en kvinde sprang muligvis ud fra lejlighedens vindue for at redde sig selv.
- En person er fundet død, og en kvinde er kommet til skade i forbindelse med en brand i Gersagerparken i Greve, fortæller Simon Schwaner, der er kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.
- Den tilskadekomne er blevet fløjet med helikopter til Rigshospitalets Traumecenter, tilføjer han.
Kvinden har dog på intet tidspunkt været i livsfare.
Politiet siger fredag aften, at det ikke er sikkert, at kvinden er sprunget ud fra lejligheden på tredje sal. Muligvis er hun blevet slynget ud af lejligheden på grund af den eksplosionsagtige brand.
Ifølge politiet er flammerne nu slukket, og man skal i gang med at efterforske brandårsagen. Politiet betragter branden som påsat.
Øjenvidner har fortalt politiet, at to unge mænd forsøgte at bære den tilskadekomne kvinde væk, da hun lå på jorden foran bygningen.
Mændene opgav dog og løb efterfølgende fra stedet i retning mod Hundige Station.
Politiet har endnu ikke fastslået identiteten på den afdøde.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned