Dødsbrand skyldes formentlig rygning

Det var formentlig rygning, der var skyld i søndagens dødsbrand i Tønder, hvor to unge mænd mistede livet. Det fortæller vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiets teknikere har undersøgt rækkehuset i Tønder både søndag og mandag for at finde brandårsagen, og pilen peger på en tabt cigaret eller glød fra rygning.

Branden på Syrenvænget blev opdaget tidligt søndag morgen, hvor huset 25-årige beboer samt en 20-årig mand fra Løgumkloster omkom i flammerne.

Den dobbelte dødsbrand kommer kun få dage efter, at en kvinde og en mand omkom i en brand i Emdrup ved København. Politiet formoder ligeledes, at årsagen i den sag var rygning.

/ritzau/

De tekniske undersøger fra dødsbranden i Tønder tyder på, at en tabt cigaret eller glød fra rygning startede branden. To unge mænd mistede livet.

Offentliggjort Sidst opdateret