Det oplyser efterforskningsleder Claus Danø, Østjyllands Politi, efter at den døde lørdag eftermiddag var identificeret og de pårørende underrettet.
Den 24-årige Tawfik Jarkas blev fundet død på toilettet i bygningen.
Politiet ved endnu ikke, hvordan branden er opstået. Det står først klart efter tekniske undersøgelser på stedet.
Den omkomne mand vil ifølge politiet hurtigst muligt blive obduceret med henblik på at finde dødsårsagen.
Spor, som politiet har sikret på stedet, skal afgøre, om han har været udsat for en forbrydelse i forbindelse med sin død.
- Vi har en retsmediciner på stedet, der skal hjælpe os med at afgøre dødsårsagen, fortæller Claus Danø.
Eksplosionsbranden i et forretningslokale i den nye del af Bazar Vest på Edwin Rahrsvej, blev meldt til alarmcentralen omkring klokken fem lørdag morgen.
Brandvæsnet har hele formiddagen arbejdet på efterslukningen af branden.
Først over middag fik politiets teknikere adgang til den udbrændte hal. Her fandt de en død person på et toilet i bygningen.
Området omkring brandstedet i den nye del af Bazar Vest har været afspærret hele dagen, mens politiets teknikere har undersøgt stedet.
Deres undersøgelse fortsætter søndag, og bygningen skal afstives, inden den kan åbnes igen, oplyser politikommissær Amrik Chadha, Østjyllands Politi.
Afspærringen ventes tidligst ophævet i løbet af eftermiddagen søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker