Der bliver ikke nogen sag mod ægtemanden til den pakistanske kvinde, der blev dræbt hos sin mands familie.
Kvinden er født og opvokset i Danmark, hvor manden stadig opholder sig.
Tahira Tabassum havde i tre år opholdt sig hos sin mands familie i landsbyen Jura i Pakistan, da hun sidste sommer blev dræbt med to skud. Da drabet på den 31-årige mor til to fandt sted, var hendes mand i København, hvor han arbejder som taxichauffør. Han blev tilbageholdt i tre døgn af Københavns Politi, men sat på fri fod igen, da der ikke kom yderligere materiale fra de pakistanske efterforskere.
Manden har hele tiden nægtet sig skyldig
Hans bror har til gengæld påtaget sig skylden for drabet, og han er siden blevet dømt til døden. Han har forklaret, at der var tale om et æresdrab, fordi kvinden havde "en skidt karakter".
En pakistansk domstol har tidligere peget på ægtemanden som mistænkt for at have beordret drabet. Men ifølge statsadvokat Birgitte Vestberg har man fra dansk side ikke andet valg end at opgive sagen.
Ifølge hende er der aldrig kommet noget materiale, der kan begrunde en udlevering, eller som alternativt kan sætte Danmark i stand til selv at forfølge ægtemanden.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker