Stop nu. Sådan lyder opfordringen fra Politiforbundet efter Vestre Landsrets frifindelse af myndighederne i sagen om de dræbende politiskud på en parkeringsplads i Tilst ved Århus.
- Der har været dødstrusler mod politifolkene. Seriøse trusler. Der har været chikane med offentliggørelse af deres navne på internetsider, skriver forbundets formand, Peter Ibsen, i en reaktion på dommen.
Han siger, at han har stor forståelse for det smertelige tab, som faren til en af de to dræbte biltyve har lidt. Men han opfordrer samtidig faren og de øvrige pårørende til at holde inde og ikke anke dommen videre til Højesteret.
- Sagen er undersøgt, genundersøgt, gennemheglet af medier og advokater. Alskens påstande er blevet prøvet, alle veje i retssystemet benyttet for at presse de to politifolk, mener Peter Ibsen.
Dommerne i landsretten slår fast, at de to betjente handlede i nødværge, da de affyrede 12 skud mod biltyvene natten til 29. december 2001. Og samtlige de pårørendes påstande over for Justitsministeriet, politiet i Østjylland og Rigsadvokaten afvises.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker