Dødsulykke anmeldt ved et tilfælde
Niels Henriksen, formand for 3F Guldborgsund. Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
Sagen om ulykken, hvor lastbilchauffør Kurt Pedersen fra Nykøbing mister livet efter han påkører en vindmøllevinge på en rastplads, blev meldt til Arbejdsskadestyrelsen ved et tilfælde.
Gitte Larsen har fået udbetalt et overgangsbeløb, der et engangsbeløb til efterladte, efter tabet af sin samlever Kurt Pedersen sidste år. Men det skete ved et tilfælde. Det skriver Fagbladet 3F.
Beløbet er udbetalt af Arbejdsskadestyrelsen, men det er kun takket være en hurtig reaktion fra 3F Guldborgsund, at Gitte Larsens sag overhovedet blev anmeldt til styrelsen.
- Dødsulykker på jobbet skal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen inden for 24 timer. Men der var gået en måneds tid efter ulykken, da Gitte tilfældigvis møder op hos os og har nogle spørgsmål til Kurts indbetalinger til efterløn og gruppelivsforsikring, siger formand Niels Henriksen, 3F Guldborgsund.
Under besøget faldt Gitte Larsen i snak med Niels Henriksen og spurgte, om han kendte Kurt Pedersen. Og da den lokale 3F-formand hørte, at dødsulykken ikke var blevet anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, tog han med det samme affære.
- Det er nærmest tilfældigheder, som gør, at vi opsnapper denne sag, siger Niels Henriksen.
Midt i sorgen havde Gitte Larsen ikke tænkt over, at dødsulykken 18. august 2015 også var en sag for Arbejdsskadestyrelsen. Samme dag, hvor Kurt Pedersen havde mistet livet om natten, var Midt- og Vestsjællands Politi i flere landsdækkende og lokale medier desuden citeret for, at der var tale om en trafikulykke, og politiet ikke forventede at kontakte Arbejdstilsynet.
- Selv om politiet siger, at der "kun" er tale om en trafikulykke, er det også en sag for Arbejdsskadestyrelsen, når folk kommer til skade eller dør i trafikken, mens de er på arbejde, siger Niels Henriksen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker