Politiet er nu tæt på at have identificeret alle de dræbte fra den voldsomme trafikulykke på Amagermotorvejen. I alt fem personer mistede livet.
- Umiddelbart formoder vi, at der var tale om håndværkere, oplyser den centrale vagtleder Mads Firlings fra Politigården.
Blandt de omkomne var også en 48-årig dansk mand fra Hillerød. Politiet formoder, at han var håndværkernes danske kontaktperson, der havde bestilt tjekkerne til at udføre en opgave.
Chaufføren på ulykkesbilen var ifølge de foreløbige undersøgelser en 32-årig tjekkisk mand. Han var ejer af bilen og bor normalt i Danmark.
Også en 24-årig kvinde og en 23-årig mand, begge fra Tjekkiet, er blandt de døde. Den sidste omkomne er ikke endeligt identificeret, men politiet formoder, at der er tale om en tjekkisk mand.
Via den tjekkiske ambassade i Danmark er myndighederne nu i gang med at underrette de pårørende i Tjekkiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker