- Vi ved, at de var på vej fra en fest i Køge til fest på Falster, bekræfter vagtchef Allan Kronvold fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Den omkomne var chauffør på bilen med i alt fem mænd i, der har forbindelse til rockergruppen Bandidos.
Politiet ved endnu ikke, hvorfor bilen til at begynde med kørte af vejen og ramte autoværnet.
- Det kan være høj fart eller uopmærksomhed. Det skal de kommende undersøgelser vise, siger vagtchefen.
Den 23-årige blev dræbt, da han steg ud af bilen og blev ramt af en anden bilist, der kom kørende bagfra.
Flere biler stødte sammen, og nogle af dem væltede rundt i den massive harmonikaulykke.
Otte andre blev kvæstet i ulykken, herunder en ældre kvinde, der lørdag morgen stadig lå på traumeafdelingen.
Hun fik ifølge politiet en kraftig hjernerystelse, der har fået lægerne til at frygte blødninger i hjernen. Lørdag var hun dog taget ud af kunstig koma og skulle være uden for livsfare.
De involverede skal nu afhøres og en bilinspektør skal undersøge de involverede biler. Desuden skal der mandag holdes ligsyn over den 23-årige mand.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde