Dødsvold koster syv års fængsel

En 37-årig og en 39-årig mand er ved retten i Odense dømt for at have tæsket en 54-årig mand til døde i Assens sidste år.

Den 37-årige mand er idømt syv års ubetinget fængsel for vold med døden til følge, mens den 39-årige fik en behandlingsdom for medvirken til volden.

De to mænd er desuden begge kendt skyldige i at have efterladt den afdøde i en hjælpeløs tilstand efter overfaldet.

De to var anklaget for den 20. marts sidste år at have tæsket en 54-årig mand i flere timer i hans hjem på Møllevej i Assens. Manden døde senere af sine kvæstelser.

De to voldsmænd skulle blandt andet have sparket den 54-årige og slået ham med blandt andet en guitar og en keramikvase.

/ritzau/

To mænd er idømt henholdsvis syv års fængsel og en behandlingsdom for at have tævet en 54-årig mand til døde.

Offentliggjort Sidst opdateret