Der kom til at gå mere end otte år, før en mand fra Køge blev stillet til regnskab for at have snydt det offentlige.
Da Retten i Næstved torsdag fandt den 34-årige mand skyldig, valgte dommeren på grund af sagens alder at gøre halvdelen af straffen på seks måneders fængsel betinget.
Sagen er en af dem, som politi og Skat i fællesskab gravede frem, da man begyndte at kigge på de selskaber, som folk fra rockermiljøet er involveret i.
Manden blev dømt for at have svindlet med moms for omkring 800.000 kroner gennem flere nedrivningsfirmaer og skal derfor også betale en bøde i samme størrelsesorden.
Politiet har ellers haft rockersagerne højt oppe på prioritetslisten. Men alligevel har der lagt sig et tykt lag støv på sagen mod manden fra Køge.
Da der blev rejst tiltale helt tilbage i 2007, blev han tiltalt for snyd med moms og skat for hele 2,5 millioner kroner, men siden har politiet valgt at skære anklagen til.
Sagen nåede at blive så gammel, fordi den kom i klemme i både politireformen og omdannelsen af Skat.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie