Dommens dag for Korsør-manden: Serieforbryder eller ej?

Er den tiltalte serieforbryder, eller har han alene begået overgreb mod et eller måske to af sagens teenageofre?

Det kommer frem fredag, hvor Retten i Næstved afsiger skyldkendelse i Korsør-sagen, som omhandler drab på 17-årige Emilie Meng, et overfald på en 15-årig efterskoleelev og bortførelse af en 13-årig avispige.

Manden har tilstået bortførelse og overgreb på den 13-årige, men han nægter sig skyldig i resten.

Få indblik i tre centrale bevistemaer her:

* DNA.

Der er i forbindelse med alle tre ofre fundet DNA, som med højeste grad af sandsynlighed stammer fra den tiltalte.

Der er fundet DNA på jakken tilhørende den 15-årige pige, som blev overfaldet på en sti ved Sorø Gymnastikefterskole en novemberaften i 2022. Også på indersiden af de bukser, som Emilie Meng havde på, da hun forsvandt i juli 2016, er der fundet DNA.

Desuden er Emilie Mengs DNA med højeste sandsynlighed fundet på en rulle tape i den 33-åriges hjem ved Korsør. En analyse har vist, at det sandsynligvis var tape fra netop den rulle, som var viklet om halsen på liget.

- Det siger specialanklager Susanne Bluhm: Det er med til at vise, at han er gerningsmand i alle tre sager.

DNA-beviserne understøttes af andet i sagen - såsom teledata og købshistorik - som placerer ham nær forbrydelserne omkring gerningstidspunkterne.

Alene mandens seksuelle fantasier samt taperullen ville i anklagerens øjne være nok til at rejse en sag mod ham for drabet.

- Det siger forsvarer Karina Skou: DNA kan ikke stå alene, og i sagen om Emilie Meng er DNA-spor håndteret forkert, da en betjent uden handsker på rørte ved en pose med beviser, herunder bukserne.

Retsgenetiske undersøgelser taler desuden imod, at den tiltaltes DNA er på bukserne.

Et senere DNA-match er fundet ved at bruge en metode, som ikke før er brugt ved danske domstole. Metoden er ikke akkrediteret og bør ikke tillægges nogen vægt.

* Modus/fremgangsmåde.

Manden så inden sin anholdelse store mængder hård porno, og han skrev under sin varetægtsfængsling noveller, som omhandler bortførelser og overgreb på teenagere.

Desuden har manden tilstået at have bortført og forgrebet sig på den 13-årige, og både han og pigen har fortalt, hvad der skete i de 27 timer, hun var forsvundet.

Der er ligheder mellem det, manden har set af porno, og det, den 13-årige blev udsat for. Og der er også ligheder med det, manden har beskrevet i novellerne.

Ser man på novellerne og anklagepunkterne, er der ligheder både i forhold til ofrenes aldre, at de møder gerningsmanden på øde steder, hvad han udsætter dem for, og at jeg-personen følger med i nyhederne om ofrenes forsvinden.

- Det siger anklageren: Manden har udlevet sine seksuelle fantasier via overgreb på de tre ofre.

Han har ledt efter ofre flere gange, men disse tre gange slog han til. Fremgangsmåden er den samme, og det bestyrker, at det er samme gerningsmand.

- Det siger forsvareren: Der er intet strafbart ved at se hård porno eller ved de tekster, han har skrevet, som også kun er fantasi.

Desuden er der flere forskelle end ligheder mellem de tre sager, og anklageren gætter for meget på, hvad der mon skete.

* Meget er uvist.

Der er mange ubekendte i sagen om Emilie Mengs forsvinden og død.

Det er obducentens "bedste bud", at den 17-årige pige blev kvalt, men dødsårsagen kan ikke slås fast med sikkerhed.

Det er også uvist, hvor og hvornår hun blev dræbt, og hvornår hendes lig endte i Regnemarks Bakke, ligesom der ikke er objektive beviser på, at hun skulle være blevet voldtaget.

- Det siger anklageren: Den tiltaltes enorme forbrug af hård porno og indkøb foretaget dagen inden Mengs forsvinden viser, at han købte et voldtægtssæt og ville leve fantasien ud.

Det er ikke afgørende for at dømme, at man med sikkerhed kender drabstidspunkt, -sted eller -metode.

- Det siger forsvareren: At den 33-årige har gjort grove ting, men at han kun skal dømmes for det, han har gjort.

Derfor skal han frifindes for drabet, som han ikke kan knyttes til uden for enhver rimelig tvivl. Der er for meget, der er uvist, til at der kan dømmes, både hvad angår voldtægt og drab.

/ritzau/