Dommer fængsler 25-årig for skud mod hus i Toftlund
Efter en skudepisode i Sønderjylland torsdag aften, er en mand lørdag blevet varetægtsfængslet.
En 25-årig mand, der mistænkt for at have skudt mod et hus i Toftlund torsdag aften, er ved Retten i Sønderborg blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Klokken 20.30 torsdag aften fik politiet en anmeldelse om, at der var blevet affyret skud mod et hus i Toftlund i Sønderjylland.
Kvinden, der bor i huset, blev ikke ramt af skuddene.
Allerede torsdag aften blev den 25-årige, der er fra området efterlyst, og fredag lykkedes det politiet at anholde ham. Han blev sigtet for at bringe andres liv eller førlighed i fare, ulovlig våbenbesiddelse og indbrud.
- Vi foretager anholdelsen ved Vejen, hvor vi træffer ham i bil. En borger havde set ham i området og henvendte sig til os, sagde vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi Mads Leervad Dammark i forbindelse med anholdelsen.
Motivet til skyderiet er endnu uvist. Kvinden kender ifølge politiet ikke den formodede gerningsmand.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned