Dommer fængsler 26-årig efter knivstikkeri i Odder
En 26-årig mand er blevet varetægtsfængslet frem til 1. september. Han er sigtet for forsøg på manddrab.
En 26-årig mand, der søndag blev anholdt og sigtet i en sag om forsøg på manddrab i Odder, er blevet varetægtsfængslet frem til 1. september.
Det skriver Østjyllands Politi i en opdatering på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter.
Manden nægter sig skyldig.
Tre andre personer, der også er fængslet i sagen, er ligeledes fængslet frem til 1. september. Politiet efterlyser fortsat to personer i sagen.
Ved overfaldet blev det 32-årige offer tildelt flere knivstik, og politiet mener, at i alt seks personer på forhånd havde aftalt at stikke offeret ned.
De havde til hensigt at begå drab, lyder det.
Politiet har tidligere oplyst, at manden var i kritisk tilstand efter overfaldet.
Den ene af de to mistænkte, der stadig er på fri fod, har en tatovering på halsen af et kattelignende dyr. Den anden er spinkel og væksthæmmet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde