Dommer fængsler fire mænd for hvidvask af 8,5 millioner
I et grundlovsforhør ved Retten i Næstved er fire mænd blevet varetægtsfængslet for hvidvask af 8,5 millioner kroner. To af dem sigtes desuden for vold og trusler mod en af de andre sigtede. En 46-årig mand var som den eneste af de sigtede til stede i retten - de tre andre befinder sig i udlandet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fire mænd er fængslet for hvidvask. To af dem sigtes også for vold og trusler mod en af de andre sigtede.
I et grundlovsforhør ved Retten i Næstved er fire mænd tirsdag blevet varetægtsfængslet i en sag om hvidvask for godt 8,5 millioner kroner.
Mændene er sigtet for i perioden fra november sidste år til april i år via et selskab at have modtaget de mange penge fra et andet selskab for at tilsløre eller skjule at pengene stammede fra en strafbar lovovertrædelse.
Kun den ene af de sigtede - en 46-årig mand - var til stede i retten. De tre andre på 47, 51 og 55 år blev fremstillet in absentia.
Ifølge senioranklager Mariam Khalil befinder de sig i udlandet. Hun vil ikke sige hvor.
- Men jeg kan sige, at den ene er i Europa, og de to andre opholder sig uden for Europa, fortæller hun.
Med fængslingskendelsen i hånden kan politiet efterlyse mændene internationalt og begære dem udleveret til Danmark.
Foruden hvidvask er den 46-årige og den 51-årige sigtet for en række forhold om vold og trusler. Ifølge sigtelsen gik det ud over den 55-årige, der også er sigtet i sagen.
Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, så det er ikke muligt at få oplyst detaljer om sagen.
Den 46-årige blev varetægtsfængslet til den 26. august. Han nægter sig skyldig og kærede på stedet afgørelsen til Østre Landsret.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker