Dommer fængsler mand efter frihedsberøvelse af ekskone
En mand blev søndag anholdt under stor politiaktion, da han tilbageholdt sin ekskone og truede hende på livet.
Politiet havde allerede udstedt et tilhold til en 31-årig mand fra Albertslund og dermed forbudt ham at opsøge hans tidligere ægtefælle.
Alligevel mødte han søndag middag op på kvindens adresse og truede både hende og hendes familie på livet. Herefter tog han hende med på en køretur, hvor truslerne fortsatte - og hvor han viste, at han havde pistol.
Søndag aften blev manden anholdt under en større politiaktion og sigtet for blandt andet frihedsberøvelse, trusler, våbenbesiddelse og ulovlig tvang.
Mandag har han været fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde, hvor en dommer har besluttet at varetægtsfængsle ham i fire uger.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
Politiet modtog anmeldelsen om sagen søndag kort før klokken 18 - seks timer efter at den 31-årige mand opsøgte sin ekskone på hendes adresse.
Omkring klokken 20.30 blev han anholdt i Albertslund.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker