Dommer fængsler mand for voldtægt i Holsted
28-årig mand nægter sig skyldig ved grundlovsforhør i Retten i Esbjerg.
En mand fra Billund-området er onsdag blevet varetægtsfængslet i en sag om voldtægt af en kvinde i Holsted.
Retten i Esbjerg har i et grundlovsforhør vurderet, at mistanken mod den 28-årige er begrundet, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiet mener, at manden om morgenen 30. oktober opsøgte kvinden og voldtog hende, og at han var i besiddelse af et haglgevær.
Imidlertid mener dommeren ikke, at der er en begrundet mistanke om våbenbesiddelsen.
Den nu fængslede overvejer, om han vil indbringe dommerens afgørelse for landsretten.
I Syd- og Sønderjyllands Politi ønsker man ikke at give oplysninger om relationen mellem de to eller andre forhold i sagen. Det skyldes, at retsmødet er blevet holdt bag lukkede døre.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker