Dommer fængsler mand i hemmelig bandesag
En mand er søndag blevet fremstillet i et grundlovsforhør for dobbeltlukkede døre, oplyser politiet.
En dommer i København har søndag valgt at varetægtsfængsle en mand i forbindelse med et af skyderierne i København.
Det oplyser Københavns Politi på Twitter.
Grundlovsforhøret kørte for dobbeltlukkede døre, så det vides ikke, hvad manden er sigtet for.
- Da fremstillingen er sket for dobbeltlukkede døre, har vi ikke yderligere kommentarer, skriver politiet.
Det er især i den seneste uge, at politiet har været travlt beskæftiget.
Senest blev der skudt på Meinungsgade i hjertet af Nørrebro fredag aften. Her blev tre personer ramt, heriblandt to tilfældige.
Onsdag var det politiet, der var i skudilden. Kort før klokken 20 blev der pludselig skudt mod en gruppe unge fra en forbikørende bil på Ragnhildgade på Nørrebro.
Næsten lige ved siden af stod politiet, som svarede igen ved at beskyde bilen. Ingen blev anholdt, og gerningsmændene slap væk.
Det vides ikke, hvor mange politifolk der kommer til København for at assistere.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker