Dommer fængsler mand på 91 år for at have kvalt kvinde
Politiet er i gang med at efterforske et drab på en 89-årig kvinde i Slagelse. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dommer i Næstved finder grundlag for at varetægtsfængsle en 91-årig. Han var ikke til stede i retsmøde.
En mand på 91 år sigtes af politiet for at have dræbt en to år yngre kvinde i Slagelse.
Det fremgår af den offentlige version af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fredag.
Manden blev anholdt torsdag eftermiddag.
Hos politiet siger politikommissær Stine Stenbæk til Ritzau, at man fik anmeldelsen fra hjemmeplejen.
Politikommissæren tilføjer, at de to personer bor på samme adresse. Hun afviser at svare på, om de var et par, men vil blot sige, at de havde "en nær relation".
Ifølge sigtelsen skal manden have lagt en pude over kvindens ansigt med den ene hånd, mens han med den anden kvalte hende.
Det oplyser senioranklager Mia Østergaard efter et retsmøde i Retten i Næstved fredag.
Den 91-årige er indlagt og kunne derfor ikke være til stede i retten.
Hvordan han forholder sig til sigtelsen, vides ikke. Retsmødet, hvor politiets rapporter om sagen blev gennemgået, blev holdt bag lukkede døre.
Når han er rask nok til at deltage, vil der blive holdt et nyt retsmøde i sagen.
Foreløbigt har dommeren fredag besluttet at varetægtsfængsle manden til 23. januar. Afgørelsen sker med henvisning til, at der er en begrundet mistanke, og at det kan tænkes, at han vil påvirke efterforskningen, såfremt han er på fri fod.
Ifølge sigtelsen skal drabet være sket i perioden fra 30. december til 1. januar, oplyser anklageren. I døgnrapporten hedder det derimod, at kvinden blev slået ihjel i mandags, altså den 30. december.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker