Dommer fængsler mistænkt for Tingbjerg-drab
Den 18-årige mand, der er mistænkt for dødsvold mod en 20-årig libaneser i Tingbjerg, er tirsdag blevet varetægtsfængslet i 14 dage, oplyser vicepolitiinspektør Jens Møller til Ritzau.
En dommer i Københavns Dommervagt har dermed vurderet, at beviserne mod den 18-årige om vold med døden til følge er tunge nok til at holde ham bag låste døre.
En 20-årig libaneser døde mandag aften af sine kvæstelser, efter at han i weekenden blev overfaldet i Tingbjerg i København.
Den unge mand havde fået svære skader i hovedet, og politiet mener, at han har været udsat for stump vold og adskillige slag - han havde også fået knivstik i den ene balle.
Den 18-årige mand, der har en anden etnisk oprindelse en dansk, blev anholdt mandag. Han vidste ifølge politiet, hvem den nu afdøde var, men de var ikke venner.
Den varetægtsfængslede er allerede kendt af politiet før mistanken om dødsvold
- Han er kendt for enkelte sager. Blandet andet en voldssag, siger vicepolitiinspektør Jens Møller til Ritzau.
Det var en cyklist, som på vej hjem fra arbejde fandt den bevidstløse mand på et stisystem i det øde og tætbevoksede område i det nordvestlige København. Vidner havde set flere personer flygte i en hvid bil nær gerningsstedet.
Politiet eftersøger derfor tre unge, udenlandske mænd på 17-22 år, der er mellem 170-185 centimeter høje.
Den sigtede 18-årige valgte ikke at kære kendelsen om varetægtsfængsling.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker