Dommer fængsler mor for at bortføre lille datter
En 44-årig kvinde fra Bornholm er blevet varetægtsfængslet in absentia for at bortføre sin egen datter til Spanien tidligere på året. Kvinden og barnet befinder sig ifølge anklageren formentlig i Spanien stadigvæk. Foto: Free/Colourbox
Arkivfoto
En mor er sigtet for at have bortført sin toårige datter, som skulle have været anbragt uden for hjemmet.
En dommer på Bornholm har onsdag valgt at varetægtsfængsle en 44-årig kvinde in absentia for at have bortført sin toårige datter til Spanien tidligere på året.
Når en person fængsles in absentia, betyder det, at personen ikke selv er til stede i retslokalet.
Anklagemyndigheden formoder, at kvinden stadigvæk befinder sig i Spanien med datteren.
Datteren skulle have været anbragt uden for hjemmet, men kvinden nåede ifølge anklagen at tage hende med til Spanien inden.
Anklager Emilie Sommer vil ikke ind på, hvorfor pigen skulle have været anbragt, eller om der var tale om en tvangsanbringelse.
Barnets far er ikke en del af sagen, og var ikke den, der anmeldte morens flugt med barnet.
Ifølge TV2 Bornholm har kvinden holdt sig skjult fra myndighederne siden 16. april i år.
Kvinden er dansk statsborger.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde