Dommer fængsler psykisk ustabil efter knivoverfald på gaden
Københavns Vestegns Politi gik ud med en offentlig efterlysning af den mistænkte efter et knivoverfald lørdag formiddag. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mor og datter blev umotiveret overfaldet lørdag formiddag i Ballerup.
Efter et umotiveret overfald på en mor og hendes datter i Ballerup i weekenden har en dommer mandag varetægtsfængslet en 35-årig mand.
Han er af politiet blevet beskrevet som psykisk ustabil, og frihedsberøvelsen finder ikke sted i et arresthus.
I stedet er han anbragt i surrogat, oplyser politiet om kendelsen, der er afsagt af Retten i Glostrup. Det er uklart, om det indebærer, at manden skal være på en psykiatrisk afdeling.
Det var lørdag formiddag på Kornvænget i Ballerup, at den 42-årige kvinde og datteren på 11 år blev overfaldet med kniv.
Begge blev ramt. Moren blev tilføjet et egentligt stik, mens barnet fik et mere overfladisk snit, har Københavns Vestegns Politi tidligere oplyst.
Efter overfaldet stak gerningsmanden af og smed kniven fra sig.
Natten til søndag blev han efterlyst offentligt med navn og foto, og senere lykkedes det for politiet at anholde ham.
Ifølge politiets sigtelse forsøgte han at dræbe de to. Men dommerens kendelse om varetægtsfængsling går ud på, at der indtil videre er en begrundet mistanke om grov vold.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned