Dommer fængsler rumænere for en stribe indbrud
To mænd og to kvinder, der af politiet betegnes som "omrejsende kriminelle", er ved Retten i Randers blevet varetægtsfængslet for en stribe indbrud, hvor de brød gennem taget til forretninger.(Arkivfoto). Foto: Jan Bjerre Lauridsen, Ritzau/Free
Jan Bjerre Lauridsen, Ritzau/Free
Fire "omrejsende kriminelle" er mistænkt for lave indbrud gennem taget på forretninger i seks politikredse.
Fire rumænere er lørdag i et grundlovsforhør ved Retten i Randers blevet varetægtsfængslet i fire uger for en stribe indbrud og indbrudsforsøg.
Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
De to mænd og to kvinder blev fredag anholdt på to forskellige adresser i Nordjylland. Det oplyste politiets specialgruppe Særlig Efterforskning Vest (SEV) fredag eftermiddag i en pressemeddelelse.
De er mistænkt for 14 indbrud og indbrudsforsøg i forretninger i de seks politikredse i Vestdanmark. Deres fremgangsmåde har typisk været at bryde ind gennem taget.
- De fire anholdte er det, vi betegner som omrejsende kriminelle, der tydeligvis flytter sig rundt mellem politikredsene og begår kriminalitet, sagde politiinspektør i SEV Brian Voss Olsen i fredagens pressemeddelelse.
- Vi har været på sporet af dem i noget tid, så jeg er ganske godt tilfreds med, at vi nu har fået dem anholdt.
Specialenheden SEV efterforsker i hele det vestlige Danmark, altså på tværs af de forskellige politikredse. Specialgruppen samarbejder også med andre lande.
Gruppen står primært for langsigtede efterforskninger af alvorlig kriminalitet.
De fire anholdte blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør, hvor de altså blev varetægtsfængslet. De kærede ikke varetægtsfængslingen til landsretten, oplyser vagtchefen ved Østjyllands Politi.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker