Dommer i Sønderborg fængsler syv personer i hemmelig sag
En dommer ved Retten i Sønderborg har besluttet, at syv personer skal sidde varetægtsfængslet i foreløbig fire uger. Men offentligheden må ikke få at vide, hvad de mistænkes for at have gjort. (Arkivfoto). Foto: Domstolsstyrelsen/Free
Domstolsstyrelsen/Free
Syv personer er torsdag aften blevet varetægtsfængslet i et grundlovsforhør for dobbeltlukkede døre.
Syv personer er torsdag aften ved Retten i Sønderborg blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Grundlovsforhøret blev holdt for dobbeltlukkede døre. Det betyder, at offentligheden ikke må få at vide, hvad de er sigtet for.
De syv personer, der ifølge politiet har tilknytning til det kriminelle miljø i Syd- og Sønderjylland, er blevet anholdt efter en længerevarende efterforskning.
- Men Syd- og Sønderjyllands Politi kan p.t. ikke give oplysninger om sigtelsen med mere på grund af dels dørlukningen, dels den aktuelle efterforskning, hedder det i pressemeddelelsen.
To af de syv anholdte overvejer, om de vil kære kendelsen om varetægtsfængsling til Vestre Landsret.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker