En dommer i Nykøbing Falster løslod søndag en 43-årig mand, som politiet krævede fængslet for vold mod betjente.
Ifølge politiet forsøgte den rasende mand under et slagsmål med en politipatrulje at trykke øjnene ud på en betjent under en batalje lørdag aften i Holme Olstrup ved Næstved.
Politiet blev tilkaldt, da manden gik råbende og skrigende rundt på Stationsvej og fægtede med to store kokkeknive.
Da manden truede politibetjentene med knivene, trak den ene betjent en pistol. Det fik manden til at smide knivene, hvorefter det kom til et slagsmål.
Det lykkedes dog betjentene at overmande den 43-årige, som ifølge politiet skønnes at have været påvirket af alkohol eller stoffer.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker