Dommer løslader to efter københavnsk knivstikkeri
En dommer i Københavns Byret vendte lørdag tommelfingeren nedad over for en væsentlig del af politiets efterforskning i en sag om knivstikkeri.
Dommeren valgte nemlig at løslade to mænd på 19 og 20 år, som Københavns Politi ellers forlangte varetægtsfængslet for drabsforsøg.
- To andre mænd er blevet varetægtsfængslet i foreløbig 17 dage, fortæller Robert Jensen, der er central efterforskningsleder hos Københavns Politi.
To unge mænd blev fredag overfaldet af en gruppe personer, som ifølge politiet formentlig tilhører den såkaldte Blågårds Plads-bande.
Mændene blev stukket med kniv og henvendte sig klokken 22.45 på Bispebjerg Hospital, hvor de er blevet behandlet for deres skader. Politiet ønsker ikke at oplyse, hvorvidt mændene fortsat er indlagt.
Ifølge politiet har gerningsmændene nærmest patruljeret i området for at forhindre personer med tilknytning til andre bandegrupperinger at trænge ind på Blågårds Plads-bandens territorium.
Politiet mener, at overfaldet er foregået på Frederiksborgvej, der ligger i nærheden af Bispebjerg Hospital.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde