En dommer har løsladt den unge fynbo, der sigtes for at have fremsat dødstrusler mod to ansatte i Middelfart Kommune.
I grundlovsforhøret i Retten i Odense har dommeren afvist politiets påstand om, at den 25-årige på fri fod sandsynligvis vil komme med nye trusler.
Dermed er der ikke grundlag for at varetægtsfængsle manden.
Dommeren har dog også sagt, at der er en begrundet mistanke om, at den 25-årige i telefonen til kommunen mandag truede med at ville skyde to sagsbehandlere.
Selv nægter manden at have sagt sådan, oplyser anklageren, politifuldmægtig Stine Winther.
Hun har valgt ikke at kære dommerens kendelse om løsladelse til Østre Landsret.
Trusler er ikke noget nyt for den 25-årige.
I 2008 blev han straffet med 30 dages betinget fængsel for at true den ene af de to sagsbehandlere og for trusler mod en anden person.
Ifølge retsplejeloven kan anholdte også varetægtsfængsles af hensyn til folks retsfølelse - den såkaldte retshåndhævelse.
Men her er betingelsen, at den anholdte står til en straf på mindst 60 dage - og det er ikke aktuelt i sagen med den 25-årige, vurderer Fyns Politi.
Den 25-årige strides med Middelfart Kommune om refusion af nogle udgifter.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde