Dommer lukker døre i sag om sprængstof i Aarhus
En 24-årig mand blev søndag anholdt, efter at politiet fandt en mindre mængde sprængstof i en kælder på Peter Fabers Vej i det vestlige Aarhus. Den 24-årige fremstilles mandag middag i grundlovsforhør bag dobbeltlukkede døre. Foto: Polfoto
Polfoto
Hensyn til den videre efterforskning får dommer til at lukke dørene i sag om sprængstof i en kælder i Aarhus.
Et grundlovsforhør med en 24-årig mand i sagen om sprængstof i en kælder i Aarhus kommer til at foregå bag dobbeltlukkede døre.
Det har dommer Tine Rud afgjort ved Retten i Aarhus.
Dommerens beslutning sker af hensyn til den videre efterforskning af sagen, der tog sin begyndelse søndag.
Her blev politiet advaret om, at der angiveligt befandt sig en bombelignende genstand i en kælder på Peter Fabers Vej i det vestlige Aarhus.
Politiets bomberyddere rykkede ud og fandt det, som politiet beskriver som en mindre mængde sprængstof.
En 24-årig mand med somalisk baggrund befandt sig i en lejlighed i ejendommen.
Han nægtede at følge politiets opfordring til at komme ud, og derfor blev der skudt tåregas ind i lejligheden.
De dobbeltlukkede døre betyder, at pressen end ikke må være til stede, når sigtelsen bliver læst op i retten.
Dommeren begrunder det med, at sigtelsen er så specifik og konkret, at det kan forstyrre efterforskningen, "hvis der viser sig, at der er andre involverede".
Vicepolitiinspektør René Raffo, Østjyllands Politi, har tidligere oplyst, at manden er sigtet for besiddelse af en mindre mængde sprængstof.
Han har samtidig udtalt, at man ikke har belæg for at tro, at sagen er relateret til terror.
Efter fundet af sprængstof på Peter Fabers Vej foretog politiet yderligere en ransagning på en adresse i Viby.
Her blev der dog ikke fundet sprængstof, og der blev angiveligt heller ikke foretaget flere anholdelser.
Den 24-årige mand nægter sig ifølge politiets oplysninger skyldig.
Den somaliske mands familie er mødt op ved grundlovsforhøret.
Den 24-årige er slank, kortklippet og iført sort T-shirt samt en halskæde.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde