Københavns Politi vil have en 18-årig mand bag tremmer for drabet på Pedro Al-Neema ved Christiania i marts i år. Men nu er de blevet sendt på overarbejde af Københavns Byret.
Ved onsdagens grundlovsforhør mente dommer Jens Stausbøll nemlig ikke, at grundlaget for at fængsle den 18-årige mand for drabet er tilstrækkeligt. Heller ikke selv om han ifølge politikommissær Hans Erik Raben har tilstået at have dræbt Pedro.
- Han har over for andre erkendt, at det var ham, der havde "gjort noget ved Pedro". Det fik os til at anholde ham i går, og han gentaget den forklaring over for os flere gange, siger politikommissæren.
Sagen drejer sig om et drab, der fandt sted 12. marts. Her blev 24-årige Pedro Al-Neema fundet død på stisystemet ved Løvens Bastion nær Christiania i København.
Pedro var blevet dræbt af flere knivstik, og politiet stod i lang tid uden afgørende spor i efterforskningen. Det ændrede sig dog, da den 18-årige begyndte at snakke.
Dommeren valgte at give politiet tre dage til at styrke sagen mod den 18-årige ved at opretholde hans anholdelse i 72 timer.
Det kan retten vælge at gøre, når dommeren vurderer, at politiet muligvis har fat i den lange ende, selv om mistankegrundlaget for at varetægtsfængsle ikke er til stede.
- Vi skal ud og finde noget, der kan støtte op om den forklaring, han selv har givet, og så skal vi underbygge mistankegrundlaget blandt andet ved at klarlægge hans færden den 12. marts, siger Hans Erik Raben.
Politikommissæren vil ikke komme nærmere ind på detaljerne i den sigtedes forklaring, da grundlovsforhøret er foregået for lukkede døre. De blev lukket af hensyn til politiets videre efterforskning i sagen.
- Nu har vi de næste tre dage til at arbejde med sagen, og så vil der blive taget stilling til, om den sigtede skal fremstilles i et nyt grundlovsforhør, eller om han skal løslades, siger Hans Erik Raben.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned