Dommere: Vi freder ikke slipse-forbrydere

Der er flere gode forklaringer på, at dømte i sager om økonomisk kriminalitet sjældent bliver varetægtsfængslet, selv om de har fået en langvarig straf.

Det mener formanden for Dommerforeningen, landsdommer Mikael Sjöberg.

Han afviser, at dommerne generelt har større forståelse for de svindeldømte, der som regel kommer fra middel- eller overklassen, end for de tatoverede tyveknægte.

- Straffens længde for økonomisk kriminalitet viser jo, at det anses for at være alvorligt, siger Mikael Sjöberg.

Advokater kritiserer domstolene for forskelsbehandling. Mens dømte fra de nederste lag i samfundet som oftest bliver varetægtsfængslet, når de er idømt fængsel i et år eller mere, slipper de "fine".

- Jeg synes, det er mærkeligt, for der bør jo være lighed for loven, siger formanden for landets forsvarsadvokater, Henrik Stagetorn.

Hertil siger dommernes formand, at "enhver fængsling beror på en konkret vurdering."

- I de større sager om økonomisk kriminalitet har de dømte som oftest været på fri under en langvarig retssag. Derfor er der generelt ikke grundlag for varetægtsfængsling efter dommen med henvisning til retsfølelsen, siger Mikael Sjöberg.

Og i den type situationer er det desuden svært at argumentere for, at den dømte vil stikke af, fastslår han.

Varetægt kan også begrundes med en frygt for, at den dømte vil gå ud og gentage sine lovovertrædelser.

- Risikoen for gentagelse er alt andet lige ikke så stor i sager om stor økonomisk kriminalitet som i sager om butikstyverier, hvor dømte nogle gange har det som en levevej, siger dommerformanden.

Der er masser af eksempler på traditionen. Erhvervsmanden Erik Skov Pedersen er et af de seneste. I maj blev han idømt tre års ubetinget fængsel for bedrageri og dokumentfalsk og undgik den ubehagelige varetægt.

I andre typer af sager plejer anklagere derimod at kræve fængsling, når de tiltalte er idømt en straf på cirka et års fængsel eller derover.

/ritzau/