Domstol spærrer voldsmand inde på ubestemt tid
23-årige Robert Bjørklund skal i fængsel på ubestemt tid for et drabsforsøg begået på Klosterkroen i Vanløse i marts sidste år.
Det har Retten på Frederiksberg bestemt fredag, da et nævningeting har idømt manden en såkaldt forvaringsdom.
Kun personer, som anses for at være særligt farlige, bliver idømt forvaring. Det er en tidsubestemt foranstaltning, som afvikles i et fængsel. Den dømte kan først løslades, når en dommer siger god for det.
Det var et enigt nævningeting, som fredag kendte Robert Bjørklund skyldig i anklagen om drabsforsøg. Offeret var en 32-årig mand, som blev stukket i hjertet med en kniv.
En overvågningsvideo fra kroen viser, hvordan den 23-årige pludselig rejste sig og jog kniven i brystet på den 32-årige, som sad ved et bord.
En læge har under sagen forklaret over for retten, at offeret kun overlevede, fordi han fik hurtig lægehjælp, og at stiklæsionen var livstruende.
Robert Bjørklund erkendte i retten, at han havde stukket sit offer med end en kniv. Dog nægtede han, at det var hans hensigt at dræbe den 32-årige.
Bjørklund forklarede, at han var på stoffer på gerningsaftenen, og at han intet husker om sin motivation til at stikke.
Bjørklund valgte at anke afgørelsen om forvaring til Østre Landsret. Hans forsvarer havde bedt retten om en straf på seks års fængsel, som er vanlig praksis i sager om drabsforsøg.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned