Domstole om sikkerhed: Vi havde håbet på flere penge

Kun fem af landets byretter får indført en fast adgangskontrol, når Justitsministeriet afsætter 15 millioner kroner til at øge sikkerheden ved landets retsbygninger.

Formålet med ordningen, som bliver tidsbegrænset, er at få erfaring med, hvorvidt en fast adgangskontrol vil skabe mere tryghed blandt domstolenes ansatte og de borgere, som bruger retterne.

- I bestyrelsen havde vi håbet på, at der blev stillet tilstrækkelige bevillinger til rådighed for fast adgangskontrol ved alle retter, siger Jens Peter Christensen, bestyrelsesformand i Domstolsstyrelsen, i en pressemeddelelse.

- Men vi vil givetvis kunne drage nyttige erfaringer af den tidsbegrænsede ordning, siger Jens Peter Christensen, der i sit daglige virke er højesteretsdommer.

Det var i forbindelse med et drab på en advokat i Københavns Byret i september, at der opstod et øget fokus på sikkerheden i landets retsbygninger. I forlængelse af det udarbejdede Domstolsstyrelsen en ønskeliste med mulige sikkerhedstiltag.

Af listen fremgik det, at der var brug for at indkøbe metaldetektorer og at ansætte vagter - 110 vagter er der ifølge styrelsen brug for - og det ville koste væsentligt flere millioner end de 15, som der nu er afsat til sikkerhedsforbedringer.

Danmark består af 24 byretskredse, som hver har et hovedtingsted. Derudover har flere retskredse bitingsteder. Østre og Vestre Landsret råder foruden hovedbygningerne i København og Viborg over flere retsbygninger.

Endelig er der retsbygninger på Færøerne og i Grønland, og så er der Højesteret. Altså alt i alt langt flere retsbygninger end de fem, som altså nu får en fast adgangskontrol i en periode.

Domstolsstyrelsen har ikke oplyst, hvilke byretter der bliver blandt de fem med fast adgangskontrol. Men der bliver tale om fem af landets største retskredse.