Dømt for at opbevare og distribuere børneporno

En 58-årig mand fra Rødby-området blev fredag i Retten i Nykøbing idømt 40 dages ubetinget fængsel for opbevaring og distribuering af børneporno.

Den 58-årige havde vanskeligt ved at bestride, at der lå et temmelig stort lager af børnepornografisk materiale af alle kategorier på den computer, som politiet hentede ved en ransagning i juni sidste år.

Han nægtede dog, at en enkelt af videofilmene var blevet distribueret videre på et såkaldt fildelingsprogram, hvor den havde været til sted i fire dage.

Retten fandt begge dele bevist, men den 58-årige ankede afgørelsen om udbredelse af børneporno til landsretten.

En 58-årig mand fra Rødby-området blev fredag i Retten i Nykøbing idømt fængselsstraf.

Offentliggjort Sidst opdateret