Dømt for at skyde efter knallerttyve

Af Jakob Poulsen og Bjarne Arildsen


Den meget omtalte sag fra Gundslev, hvor Niels Immerkær Pedersen for godt et år siden skød efter nogle unge mennesker, der forsøgte at stjæle hans knallert, fandt i dag sin afslutning ved Retten i Nykøbing.

Niels Immerkær Pedersen blev idømt fire måneders fængsel for at have bragt andres liv og førlighed i fare. De tre af månederne blev dog gjort betingede, og den sidste måned er allererde afsonet i forbindelse med, at han tidligere har siddet varetægtsfængslet i sagen.

Dermed slipper Niels Immerkær Pedersen til sin egen tilfredshed for at skulle i fængsel, medmindre han begår andre lignende ulovligheder i løbet af de næste to år.

Udover den betingede fængselsstraf blev Niels Immerkær Pedersen også dømt til at betale 165 kroner i erstatning til den mand, han ramte, da han affyrede sit jagtgevær. Beløbet svarer til én dags sygemelding.
Han har desuden fået konfiskeret geværet og partronerne til det.

Han udbaf sig betænkniongstid med henblik på eventuelt at anke dommen til landsretten.

Læs mere her

Foto: Niels Pedersen skød efter nogle tyve, som var ved at stjæle hans knallert.

Niels Immerkær Pedersen fra Gundslev er blevet idømt fire måneders fængsel for at skyde efter nogle unge, der ville stjæle hans knallert. Straffen skal dog ikke afsones.

Offentliggjort Sidst opdateret