- Jeg var overhovedet ikke ude på at hænge nogen ud, Jeg ville blot gøre offentligeheden opmærksom på et stort problem for os, der er udsat for butikstyveri.
Sådan forklarede butiksindehaver John Brochmann, Nakskov, i retten, da han fik lov til at få det sidste ord i en sag, hvor han var tiltalt for overtrædelse af persondataloven.
Knapt havde han udtalt de sidste ord, før dommeren uden betænkningstid afsagde dom: En bøde på 5.000 kroner.
Brochmanns brøde bestod i, at han havde givet Ekstra Bladet lov til at affotografere overvågningsvideoen fra hans butik, JBG Marine, hvor man tydeligt kunne se fire rumænere med en otteårig pige stjæle fiskeudstyr i hans butik i påsken sidste år.
I retten forklarede Brochmann, at han var blevet forarget over, at rumænerne kom og oplærte en pige på otte år i at stjæle, og at politiet ikke havde tid til at komme og hjælpe ham.
- Jeg tog selv nummeret på bilen, og kort efter blev bilen genkendt ved Indrefjorden, hvor rumænerne fiskede med det nye udstyr. Politiet gjorde først noget, da jeg fortalte hvor de var.
- De blev kort efter løsladt med en straksbøde på 2.000 kroner hver. Det gjorde mig så forarget, at jeg ringede til Folketidende.
Efterfølgende kontaktede Ekstra Bladet Brochmann, og han fortalte også sine oplevelser til avisen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker