Dømt for falsk forklaring i retten
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
38-årig mand skal i fængsel for at vidne falsk i både byret og landsret.
Det er ikke gratis at afgive falsk vidneforklaring ved retten i Danmark. Det måtte en polsk mand med bopæl på Vestlolland sande, da han mandag blev idømt en ubetinget fængselsstraf på 60 dages fængsel.
Manden havde to gange - både i byretten i Nykøbing F. og senere i Østre Landsret - vidnet falsk i en sag om spirituskørsel på Harpelundevej i Sandby tilbage i 2012.
Den 38-årige mand skulle vidne i en sag, hvor en 60-årig mand var tiltalt for at køre spirituskørsel, men i byretten havde den 38-årige i strid med sandheden sagt, at det var ham selv, der havde kørt bilen den pågældende dag.
Retten havde ikke troet på den 38-årige, men alligevel gentog han sin falske forklaring, da sagen var blevet anket, og han på ny skulle afgive vidneudsagn - denne gang i landsretssalen i Slotsgade i Nykøbing.
Frifundet for medvirken
Ved retsmødet mandag var den 60-årige mand, der blev dømt for spirituskørslen også tiltalt ved byretten.
Han var tiltalt for medvirken til falsk forklaring ved at have overbevist den 22 år yngre landsmand til at forklare, at det var ham, der havde kørt bilen.
Den 60-årige blev imidlertid frifundet for denne medvirken, idet retten ikke kunne bevise, at han havde haft en aktiv rolle i den forbindelse.
Landsmanden, den 38-årige mand, ankede sagen til frifindelse ved landsretten, så den banale sag om spirituskørsel kommer til at versere i retssystemet i perioden fra november 2012, hvor det første retsmøde blev holdt, til langt ind i 2015.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker