Dømt for falsk indsamling

En 31-årig mand fra Vestlolland havde fået en kreativ ide tl at skaffe sig penge, da han en formiddag i marts sidste år gik rundt i ældre- og handicapboligerne i Helgenæsparken og i parcelhuskvarteret Rugvænget og Bygvænget og samlede ind til de nødstedte i det jordskælvsramte Haiti.

 
Under indsamlingen var han så uheldig at ringe på hos en ferierende politimand, der fik mistanke, da han kendte manden som kriminel.
Det førte til en sigtelsen for bedrageri i form af falsk indsamling og en lille uge før årsdagen for det forfærdelige jordskælv var den 31-årige i Retten i Nykøbing. hvor han stod sigtet i en tilståelsessag for at have stukket lidt over 1.000 kroner i egen lomme ved den falske indsamling.
Den 31-årige tilstod at have organiseret den falske indsamling, men ville i retten ikke fortælle noget om, hvor han havde fået den falske indsamlingsbøsse fra.
 
Det var imidlertid ikke den falske indsamling, der talte som den alvorligste del af dommen.
Manden havde nemlig tillige tilstået, at han i to tilfælde havde kørt bil, og var blevet stoppet af politiet. Han havde ikke noget kørekort, og to kørsler uden kørekort koster i danske retssal 40 dages fængsel.
Så uanset, hvor umoralsk man må se på, at en person snyder ældre og handicappede pensionister penge fra deres beskedne pension, så er bedrageri i størrelsesordenen omkring 1.000 kroner ikke så alvorlig en sag.
Den 31-årige var tidligere på året dømt i en anden sag for berigelseskriminalitet ved Retten i Glostrup, og den nye kriminalitet var begået i prøvetiden fra denne dom.
Foto: Modelfoto: Anders Knudsen

Kort efter katastrofen på Haiti sidste år fik en mand fra Vestlolland den gode ide at samle penge ind. Men pengene var nu ikke tiltrængt de nødlidende fra det ødelæggende jordskælv.

Offentliggjort Sidst opdateret